Føroya Politi
Í farnu viku varð skipað fyri árligu nýggjársparolunum hjá Føroya Politi á politistøðunum í Havn, í Klaksvík og á Tvøroyri.

Mynd: Føroya Politi
Til parolurnar bar Michael Boolsen, fúti, fram eina aftur- og framlítandi nýggjársrøðu og umrøddi eisini rák, sum eyðkenna kriminalitetsmyndina í Føroyum í dag. At enda vórðu heiðurstekin handað fyri góða og drúgva tænastu hjá Føroya Politi. Tiltakið varð hildið í Havn 13. januar, í Klaksvík 15. januar, og á Tvøroyri 16. januar.
Heiðurstekin handað fyri 2025
- Hans Ludvig Djurhuus – 50 ára tænasta – gull eikibløð til heiðursteknið
- Mariann Reinert – 25 ára tænasta – heiðurstekin
- Hans Flóvin Hammer – 25 ára tænasta – heiðurstekin
- Ulrik Kjærgaard Ravn Andersen – 25 ára tænasta – heiðurstekin
- Marita Arnleyg Poulsen – 25 ára tænasta – heiðurstekin
Niðast í greinini eru brot úr røðuni hja fútanum.

Hans Flóvin Hammer, Mariann Reinert og Ulrik Kjærgaard Ravn Andersen

Hans Ludvig Djurhuus og Michael Boolsen

Marita Arnleyg Poulsen og Michael Boolsen
“Ved det gamle års afslutning og det nye års begyndelse er det altid for politi og anklagemyndighed interessant at kigge på kriminalitetsbilledet, som i høj grad definerer vores opgaver. Hvad har vi beskæftiget os med. Og hvad kan vi forvente at beskæftige os med?
Et område, som fylder mere og mere i vores dagligdag, er narkotikakriminaliteten. Vi er gået fra, at sager vedrørende ét kilo hash var store sager til, at de i dag er ekspeditionssager, der hurtigt afsluttes. Vi er gået fra, at hash nærmest var det eneste rusmiddel, der fandtes på Færøerne til, at stort set alle typer rusmidler er tilgængelige.
Dette betyder, at vi i løbet af 2025 – blandt andet i et særdeles godt samarbejde med TAKS – har foretaget store beslag af i særdeleshed hash, men også af andre rusmidler som fx amfetamin og kokain. Det er ikke alene færøske kriminelle, der står bag denne indsmugling; men det kræver også et færøsk netværk at etablere sig på Færøerne.
Men kontroltryk alene gør det ikke. Så længe der er et marked for narkotika, vil der også være ulovligheder vedrørende narkotika. Derfor er et tværsektorielt samarbejde om forebyggelse af narkotikamisbrug (og andet misbrug) af afgørende betydning, hvis vi på Færøerne skal kunne modstå og modgå den stigende indsmugling. Derfor er der også god grund til at fremhæve landsstyrets ’Heildarætlan’ og de mange gode takter, der er i den.
Vores borgerservice, som har en meget bredere kontaktflade til borgerne end de øvrige politikredse, er også kommet ind i det 21. århundrede. Således har vi indført elektronisk tidsbestilling til en række af de ekspeditioner, vi foretager for de færøske borgere. Det kræver lidt tilvænning, men er utvivlsomt en lettelse for både borgerne og medarbejderne i borgerservice. Forudsigelighed og deraf følgende mindre ventetid er til gavn og glæde for alle, borgere som medarbejdere.
2025 blev også året, hvor vi oprettede en udlændingekontrolafdeling på Færøerne. Verden omkring os er blevet mere ufredelig – og en styrket kontrol med de ydre Schengengrænser er påkrævet. Inden for Schengen nyder vi godt af den frie rejse, men den forudsætter en skarp kontrol på de ydre grænser.
Skal vi prøve at se fremad vil et passende udgangspunkt passende være den flerårsaftale, der netop er blevet indgået for politiet og anklagemyndigheden for perioden 2026 til 2030. Aftalen, der er meget gunstig for politiet og anklagemyndigheden som helhed, er bestemt overordentligt gunstig for Færøernes Politi. Dette er ikke mindst takket være vores færøske folketingsmedlemmers betydelige indsats for at skabe så gunstige forhold for Færøernes Politi som muligt.
Færøernes Politi er som politiet i Danmark og Grønland udfordret i forhold til at tiltrække kvalificerede ansøgere til polititjenesten. Og vi har huller, der skal fyldes ud. Men vi er også nødt til at tænke i nye baner. Vi er nødt til at acceptere, at et eksamensbevis fra Politiskolen ikke er en grundforudsætning for at kunne opklare forbrydelser. Faktisk er verden ved at blive så kompleks, at andre specialiserede kompetencer inden for – blot for eksemplets skyld – økonomisk kriminalitet og it kriminalitet er en uvurderlig fordel.
Men det er ikke kun inden for efterforskningsområdet, verdens vildveje er kommet nærmere på Færøerne. Den færøske sportsverden klarer sig helt fantastisk i international sammenhæng og vi ser frem mod Oyggjarleikirnir i 2027, hvor Færøerne som bekendt er værter. Dette vil også være en stor politimæssig opgave, selv om legene plejer at forløbe i fred og fordragelighed. Vi vil være en aktiv del af planlægningen i løbet af 2026 og glæder os naturligvis til at levere vores del i 2027.
Vi kommer også til at styrke forebyggelsesområdet og området vedrørende håndtering af borgere, der har været udsat for forbrydelser på liv og legeme, fx vold og voldtægt. Flerårsaftalen lægger op til, at alle kredse skal opgraderes på disse områder. Pengene hertil vil falde på et tørt sted på Færøerne. Vi har et markant behov for at udvikle på disse områder. Og igen; det er ikke en opgave, vi kan løse alene. Den skal løses i et tværsektorielt samarbejde. Men vi skal være klar til at levere vores del.
I 2026 skal vi også rekruttere flere nye elever til Politiskolen. Vi er rent ud sagt – af flere forskellige årsager – blevet tyndslidte på antallet af politiuddannede medarbejdere. Selv om civile efterforskere kan afbøde noget af dette, skal vi gøre, hvad vi kan for at komme op på vores måltal igen. Og opnåelse af måltal kræver en målrettet indsats.
Men når vi taler om måltal og rekruttering, skal vi heller ikke glemme, at vi jo faktisk har mange medarbejdere, der gerne bliver her i lang tid. Personligt har jeg det sådan, at arbejdet i politiet og anklagemyndigheden er vanedannende – og det er tilsyneladende og lykkelig vis også sådan, at de fleste af vores kolleger politi og anklagemyndighed tænker. I hvert fald er det mig endnu en gang en ganske særlig fornøjelse at kunne uddele Politiets Fortienstsmedalje, som uddeles første gang i forbindelse med 25 års politijubilæum. Men der skal lægge tryk på ’Fortienstmedalje’. Det er ikke alle, der gør sig fortjent til medaljen. Derfor er det mig en ganske særlig fornøjelse at kunne kalde følgende frem:
- Hans Ludvig Djurhuus – 50 års tjeneste – guld egeløv til fortjentsmedaljen
- Mariann Reinert – 25 års tjeneste – fortjentsmedalje
- Hans Flóvin Hammer – 25 års tjeneste – fortjentsmedalje
- Ulrik Kjærgaard Ravn Andersen – 25 års tjeneste – fortjentsmedalje
- Marita Arnleyg Poulsen – 25 års tjeneste – fortjentsmedalje
I har alle gennem disse mange års upåklagelig tjeneste gjort jer fortjent til denne medalje, jeg nu vil overrække jer. Bær den med stolthed. Det har I fortjent!”
