Leita á eyp.fo
Ongi úrslit
Undanfarna síða
Leiting av
Næsta síða
15.05.2023 15:28

Styrkt samstarv í ríkisfelagsskapinum

Mynd: Anna Falkenberg

Lesarabræv

Í dag var 3. viðgerð av donsku fíggjarlógini, sum væntandi verður samtykt í morgin. Anna Falkenberg, fólkatingskvinna fyri Sambandsflokkin, nýtti høvið at vísa á mongu úrslitini, sum koma at gagna øllum ríkisfelagsskapinum:

Tak for ordet og tak for en god debat her i dag.

Der skal ikke være nogen som helst tvivl om, at jeg og Sambandsflokkurin er meget glade for de nordatlantiske prioriteringer i finansloven.

Så først skal der lyde et stort tak til regeringen for den forhandlingsproces, der har været, og tak for at I i den grad prioriterer os nordatlantiske medlemmer.

Efter opfordring fra Sambandsflokkurin er der i denne finanslov bevilliget penge til 6 gode forslag, som alle er med til at styrke sammenhængskraften i rigsfællesskabet.

———-

For det første, kommer Danmarks høje ambitioner på klimaområdet hele Rigsfællesskabet til gode. Det ses i finansloven, som vi behandler i dag.

Der er nemlig lagt op til, at forskningsprojektet om klima og havforskning i Nordatlanten fortsætter. Det er glædeligt.

Havstrømmene i Nordatlanten er pulsåren i vores klimasystem.

Intet havområde i verden har så høje temperaturer så tæt ved polerne, som i Nordatlanten.

Det er her, de varme og kolde havstrømme mødes.

Det er også her vi kan blive klogere på, hvordan havstrømmene påvirker klimaet, vores økosystem og fiskebestandene.

En styrket forskningsalliance i Rigsfællesskabet giver os en enestående mulighed for at forbedre vores viden om:

  • En mulig svækkelse af havstrømmene.
  • Stigning i havtemperaturen.
  • Påvirkningen på marine økosystemer.
  • Ændringer i fiskebestandene.
  • Og tilførslen af menneskeskabt CO2 i havet.

Vores universiteter og forskere knytter tætte videnskabelige bånd, og det er vigtigt, at forskning indgår som en naturlig del af samarbejdet mellem Færøerne, Danmark og Grønland. 

——

Også samarbejde om forskning i udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik er noget vi alle får gavn af – især i de tider, vi lever i.

Færøerne er i den grad kommet på det geopolitiske verdenskort de seneste år. Derfor er der også behov for, at der opbygges et videns grundlag PÅ Færøerne om de udenrigs- og sikkerhedspolitiske dynamikker.

Det er derfor også glædeligt, at vi ved denne finanslov afsætter midler til forskning i udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik rettet mod Nordatlanten.

——-

I samarbejde med IA og fru Aaja Chemnitz, har vi med finansloven sidste år afsat midler til et projekt ved navn Sjómaq

Formålet med projektet er overordnet at styrke båndene, øge det gensidige kendskab og danne nye fællesskaber mellem unge i Rigsfælleskabet. Konkret går projektet ud på, at ungegrupper kan gå sammen på tværs af mindst to lande og søge om midler til forskellige aktiviteter.

Fx afholdte DUF i november 2022 et arrangement på Færøerne med deltagelse af omkring 30 unge fra Grønland, Færøerne og Danmark. Fokus for disse arrangementer er, at deltagerne får øget deres kendskab til de andre lande og får inspiration til at etablere eller forstærke partnerskaber med unge på tværs af Rigsfællesskabet.

Derfor er det også glædeligt, at vi med denne finanslov afsætter midler til at forsætte projektet.  

——

De tre andre tiltag, der prioriteres på denne finanslov efter opfordring fra Sambandsfokkurin, er:

  • Midler til en indendørs skydebane for politiet på Færøerne – som er noget politiet på Færøerne har efterspurgt i mange år.
  • En ordning, der indfører plejevederlag til færinger og grønlændere bosat i Danmark til pasning af døende bosat på Færøerne eller i Grønland. En såkaldt plejeorlovsordning. En grænsehindring, som nu bliver fjernet.
  • Og sidst men ikke mindst afsættes der 2 mio. kr. til en omkalfatring af den gamle slup Jóhanna.

Sluppen Johanna TG 326 er et færøsk træskib fra 1884, som er et af to tilbageværende skibe, der er repræsentative for perioden fra 1870’erne og frem til anden verdenskrig.

Efter ophævelsen af den kongelige monopolhandel på Færøerne i 1856, blev muligheden for lokal handelsvirksomhed åbnet med slupperne, som var de første søgående skibe på Færøerne.

Siden 1870’erne er der købt over 100 slupper til Færøerne, hvor sluppen Johanna er et af to tilbageværende skibe.

Sluppen Johanna ejes af Foreningen Johanna, der drives på frivilligbasis på baggrund af medlemsstøtte, støtte fra Vágur Kommune og de færøske museer. Sluppen Johanna blev senest omkalfatret for 15 år siden, og derfor en ny omkalfatring yderst nødvendig.

—–

Jeg kunne godt tale om disse gode projekter, i meget længere tid, men jeg skal ikke trække debatten længere ud. Men blot udtrykke min glæde og taknemlighed overfor regeringen og de partier, som indgår i denne finanslovsaftale.

Det er projekter og initiativer, som gavner hele rigsfællesskabet.

Tak for en god debat her i dag – tak for ordet.