Mynd: Samband.fo
Edmund Joensen, fólkatingslimur fyri Sambandsflokkin, boðaði fyrr í ár frá, at hann gevst í politikki aftaná komandi fólkatingsval. Til setanarorðaskiftið 6. oktober helt hann sostatt sína seinastu røðu á Fólkatingi, ið snúði seg um trygd, havgransking, kriminalforsorg og politiið í Føroyum.
—
Sidste gang jeg stod på denne talerstol til afslutningsdebatten, var jeg ret overbevist om, at det ville være min sidste tale her i Folketinget.
Min gode ven og kollega hr. Bertel Haarder var dengang hurtig til at påpege, at han var sikker på, at jeg ville komme til at stå her igen. Og som så mange gange før fik han naturligvis ret.
Man kan være forvisset om, at hr. Bertel Haarder som regel har ret i det, han siger. Men der er ikke meget andet, man kan vide sig sikker på for tiden. Det er usikre tider, vi lever i.
De seneste ugers begivenheder i Østersøen er skræmmende, og konsekvenserne af krigen i Ukraine kommer tæt på – alt for tæt på.
Den uhørte sabotage på gasledningerne Nordstream 1 og 2, få kilometer fra dansk territorium, har endnu en gang fået vores nabolande og hele NATO til at træde sammen og understrege vigtigheden af at holde sammen og at dele informationer med hinanden.
—
Store dele af den kritiske infrastruktur som internet, elektricitet og olie rejser langt på havets bund, før det ender hos os. Og hav har vi meget af i rigsfællesskabet. Vores farvande strækker sig fra Grønland i Arktis til Danmark i Nordeuropa, med de færøske farvande midt i mellem, i det betydningsfulde GIUK-stræde.
Derfor er det mere afgørende end nogensinde, at den nuværende kurs om inddragelse og informationsdeling bliver styrket i endnu højere grad. Ikke alene i NATO men i særdeleshed mellem Danmark, Grønland og Færøerne.
Det er af afgørende betydning, at dialogen mellem rigsdelene bliver endnu bedre, og ikke mindst, at vi intensiverer opsynet og kontrollen med dette enorme hav, som vi har i rigsfællesskabet.
Jeg vil derfor slå endnu et slag for, at Danmark, Færøerne og Grønland får et tættere og mere formaliseret parlamentarisk samarbejde om udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, sådan at alle afgørelser er bredt funderede i vores tre rigsdele.
Ved at lave dette parlamentariske samarbejde sikrer vi, at vi har den samme viden i rigsfællesskabet, og vi styrker det samlede udenrigspolitiske samarbejde.
—
Ud over at rumme kritisk infrastruktur rummer vores enorme have også store ressourcer og muligheder.
I 2020 imødekom regeringen mit ønske om at bevilge flere penge til forskning i havområdet omkring Færøerne, som har særlig betydning for klimaet og vores allesammens fiskebestande. Dette er jeg taknemmelig for, fordi jeg mener, at vi alle sammen har et fælles ansvar for hele tiden at søge ny viden om det havområde, som vi lever i og lever af.
Ressourcerne i havet er af stor betydning, måske mest for Færøerne og Grønland, og dermed er det også et vigtigt anliggende for rigsfællesskabet. Disse ressourcer er vores livslinje.
Klimaet ændrer sig hele tiden, og det er vigtigt, at vi holder øje med, hvordan det ændrer sig, og hvordan klimaændringerne påvirker det maritime område i Nordatlanten – både over og under havoverfladen.
Det sikrer denne havforskning.
Bevillingen på 25,5 mio. kroner til forskning i havområdet omkring Færøerne slutter næste år.
Jeg slutter også min politiske karriere ved kommende folketingsvalg, men jeg håber, at den kommende regering er enig med mig i, at forskning af vores havområde er af stor betydning, og at projektet derfor kan fortsætte – selv om jeg ikke gør.
—
Fra sikkerhed og forskning vil jeg bevæge mig over til noget helt andet men lige så vigtigt – kriminalforsorgen og politiet på Færøerne.
Tidligere i år blev der lavet en hensigtserklæring mellem den danske regering og det færøske landstyre om, at der skal bygges et nyt fængsel på Færøerne. Det glæder mig, at planen står ved magt.
Skiftende landstyrer har i mange år arbejdet med at få dette ønske gjort til virkelighed. Jeg har også gjort mit her fra Folketinget, bl.a. ved at skaffe finansiering til den analyse, der sidste år blev lavet om de færøske fængselsforhold.
Analysen kom frem til de samme konklusioner, som vi i mange år har gjort opmærksom på – nemlig at forholdene hos den færøske kriminalforsorg på ingen måde er tidssvarende. Det glæder mig derfor usigelig meget, at vi allerede om nogle år har et nyt og tidssvarende fængsel på Færøerne.
Sådan at indsatte kan afsone hele deres dom i hjemlandet og ikke skal sendes til Danmark for at afsone.
Sådan at ansatte kan føle sig trygge ved at gå på arbejde.
Og sådan at alles rettigheder bliver opfyldt – både indsatte og ansattes.
—
I denne valgperiode er der også indgået en flerårsaftale om politiet. Mit udgangspunkt har hele tiden været, at politiet på Færøerne skal ligestilles med politiet i Danmark.
Der er sket forbedringer på området, og det glæder mig. Det er vigtigt, og bør være åbenlyst for alle, at politiet på Færøerne skal have de nødvendige ressourcer til at udføre deres arbejde.
Men der er stadig nogle udfordringer, der må løses. Bl.a. har politiet på Færøerne mistet adgang til vigtige IT-systemer, fordi Færøerne bliver betragtet som et “usikkert tredjeland”. Det kan ikke være rigtigt og må løses hurtigst muligt.
Det er vigtigt, at man hele tiden arbejder for en ligestilling af politiet inden for rigsfællesskabet og sikrer at de behov, som politiet på Færøerne har, bliver varetaget.
—
I dag skriver vi den 6. oktober. Hvis man spørger en færing, hvad han eller hun husker den 6. oktober for, så vil svaret nok komme prompte: det færøske samfunds konkurs i 1992.
Det står mejslet fast i hukommelsen hos dem, der oplevede denne dybe krise.
I dag kan vi derimod glæde os over, at det færøske samfund kan måle sig med nogle af de rigeste i verden og er på højde med Danmark, hvad angår BNP pr. indbygger
Derfor er det også for mig – som har oplevet denne ned- og optur – et meget tilfredsstillende tidspunkt at sige farvel til politik.
Vejen her til har til tider været kroget og besværlig, men som ordsproget siger, at når enden er god, er alting godt.
Det har været et privilegium at samarbejde med jer medlemmer af Folketinget, som har været med til at bane vejen for en udvikling og en modernisering af rigsfællesskabet.
Både hvad angår Hjemmestyreloven, hvad angår nyskabelser på udenrigs- og forsvarsområdet, ved at gøre helt almindelige borgeres hverdag lettere, hvad angår grænsehindringer, og meget, meget, meget andet.
Det skal I have mange tak for.
Tak for det gode samarbejde.
Tak for mig.
Deil á Facebook
